Jeg skulle møde på Akademikliniken i Malmø kl. 7.30, og min dejlige kæreste tog med. Jeg havde haft en forhåbning om at han måtte sidde hos mig indtil jeg skulle på "bordet", men kort tid efter vi blev modtaget på klinikken kom en sygeplejerske for at hente mig, og jeg måtte desværre sige farvel til ham.
Så gik alt bare så professionelt, jeg blev sendt i bad og skulle vaske mig med noget specielt sæbe både i ansigtet og i håret. Da jeg var færdig blev jeg lagt på en briks og en narkosesygeplejerske stod straks klar med piller og blodtryksapparat. Kort tid efter stod min plastikkirurg, Christer Lindqvist, hos mig, og vi gik igen igennem operationen, mine forventninger og mine tvivlsspørgsmål Han tog billeder af mig, og så tilbage på briksen. Jeg nåede kun at tænke: Bare min kæreste var her, så stod sygeplejersken der igen og førte mig til operationsstuen, op på briksen og nogle skæge bemærkninger mellem mig og narkoselægen, og så godnat og sov godt.Det næste jeg husker, er at der står en og kalder på mig, og alt er overstået. Jeg havde en meget uvirkelig følelse, og mit ansigt var pakket ind. Efter et stykke tid, da jeg er kommet til mig selv, bliver forbindingen taget af og jeg fik serveret noget mad, juice og en kop kaffe. Jeg tog mig til ansigtet og begyndte af grine, jeg følte en hævelse som jeg forbandt med en god gang forårssyge :-) ingen smerter kun følelsesløshed.
Et par timer efter jeg var vågnet af narkosen, bliver jeg fulgt ned til min egen stue af den sygeplejerske der havde passet mig under opvågningen, og det var også hende som var omkring mig indtil natsygeplejersken mødte ind. Det kan man kalde kontinuitet i plejen og en dejlig tryghed. Min kæreste fik så lov at komme ind og var så hos mig, jeg var efter omstændighederne utrolig frisk. Hen under aftenen begyndte smerterne så småt at dukke op, men kun ved ørerne. Jeg fik ketogan for smerterne og en indslumringspille til at sove på. I løbet af natten måtte jeg dog bede at få noget smertestillende, for jeg følte nu at jeg var blevet kørt over af en damptromle og havde været oppe at slås med en kødhakker :-)
Næste morgen mødte min narkosesygeplejerske ind for at passe mig, det var bare så fedt at man ikke skulle forholde sig til nye mennesker. Min plastikkirurg kom også forbi for at se hvordan jeg havde det, og tjekke sit arbejde. Jeg fik morgenmad og blev så lidt senere hentet af en kosmetolog som tog mig med ind til hendes rum og fik vasket håret og renset mit ansigt. Så tilbage på stuen hvor min sygeplejerske stod klar og ville hjælpe mig til et bad. Det var bare en helt fantastisk service og omsorg jeg mødte. Jeg blev så udskrevet kl. 10.30, med medicin og mobilnr. til min plastikkirurg og til klinikken hvor jeg bare kunne ringe uanset tidspunktet.
Det er nu 5 uger efter min operation, og det har været lidt af en emotionel rutsjebanetur. Jeg er stadig hævet, og følelsen er ikke kommet helt tilbage endnu. Mit humør går hele tiden op og ned, det ene øjeblik er jeg overbevist om at det bliver godt, og det næste øjeblik bliver jeg grebet af angst hvor jeg tuder lidt og er bange for at jeg kommer til at se sådan ud hele livet. Min kæreste er helt fantastisk, han har passet og plejet mig, og når jeg ryger i hulet kigger han forelsket på mig og siger: Du ser altså godt ud, det kommer til at blive perfekt, giv det nu den tid det skal have og husk nu hvad du fik af vide.
Jeg ved godt han har ret, men det er jo ikke det samme som at man rationelt tror på det når man har ondt og ser sig i spejlet og ligner en der har taget 14 kg på og at det hele har sat sig i ansigtet. Hævelsen har dog fortaget sig en del i den nederste del af kinderne
MEN bedøm selv.....
(foto 1 er dagen før, foto 2 er 14 dage efter og sidste foto ca. 5 uger efter)
Jeg har været til min første kontrol hos min kirurg, som forsikrede mig om at alt går efter planen. Jeg er dog ikke helt tilfreds med min kalkunhage, som jeg stadig syntes hænger lidt. Jeg har dog fået en forsikring om at hvis jeg stadig syntes det om ca. 3-4 mdr, så vil han lave en lille fedtsugning.
Jeg vender tilbage med en opdatering, når jeg har været til kontrol igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar